Koncerter og shows

KONCERTER OG SHOWS

En hyldest til Otto Brandenburg - Koncert

Med sin hæse og sprøde stemme synger Palle Puma

Otto Brandenburgs repertoire i et hyldestshow som i hit på hit selvfølgelig indeholder alle Otto Brandenburgs store numre.


Men som også rummmer numre som han har fremført af kunstnere som Four Jacks, Frank Sinatra, Gustav Winckler, Elvis, Bjarne Liller, Bent Werther,  Preben Kaas,  Evart Taube, Halfdan Rasmussen, Elvis Presley og John Mogensen.


Alt sammen i et synge, danse og lyttevenligt show, som emmer af musikalitet, indlevelse, glæde og masser af nostagiske toner, som de fleste kan synge med på.


Palles eminente måde at fortolke Otto Brandenburg og ikke midst hans karakteristiske "Otto"-stemme, giver publikum en enestående mulighed for at opleve en koncert i den helt rette baggårdspuma-stemning.

Otto er et af de største talenter vi har haft. Han levede et liv på de snørklede veje og kom vidt omkring. Få historien om hans musikalske rejse lige fra tiden med Four Jacks, til han går solo og hans musikalske karriere op gennem tiden,

i forskellige genrer fra Jazz, Viser, Gospel, Filmsange, Pop, Samba, Twist og Rock n´roll.


Numrene kommer kronologisk og indimellem disse fortælles anekdoter fra hans begivenhedsrige liv og karriere.

Få en aften fyldt med humor, nostalgi og frem alt masser af god musik. Nyd alle de gode hits, som man kan synge med på, samt et par stykker som måske er nye bekendtskaber.


Foredraget kan fremføres både som

Duo (Piano/Vokal),

Trio (Vokal/Klaver eller Guitar-Sax/Kontrabas)

Kvintet (Vokal/Piano/Guitar-Sax/Kontrabas/Trommer


Foredraget er tidligere blevet fremført i Kulturhuse, Kirker, på Lokalcentre, i seniorklubber, samt til private arrangementer af forskellig karakter.



Otto Brandenburg - Musikforedrag

CROONERS 

Jazz, swing and evergreens

Crooner er en betegnelse for en mandlig sanger som synger smægtende, blødt og svagt, en sangstil inden for jazz og populærmusikken, som slog igennem i 1920'erne, da den elektriske mikrofon blev taget i anvendelse, og man derfor ikke behøvede at synge så højt som det havde været nødvendigt inden.


I dette swingende show tager Palle Puma os med på en rundtur igennem forskellige crooners som Frank Sinatra, Dean Martin, Sammy Davis, Tony Bennett, Otto Brandenburg plus mange flere både danske og udenlandske kunstnere. Showet er akkompagneret af veloplagte musikere og krydret med små anekdoter undervejs.


Showet passer godt til Jazzforeninger, Klubber Jazzfestivals, Fester, samt til alt andet godtfolk som elsker swing og jazz. 


Bandets størrelse kan tilpasses arrangementet, men er som udgangspunkt fem mand. Vokal, Piano, Sax/Guitar, Kontrabas samt Trommer.

Halfdan Rasmussen - et musikforedrag

Palle Puma  - sang og fortælling

Kurt Frimodt - guitar og piano.


Halfdan Rasmussen er kendt af de fleste danskere. I høj grad for sine rim og remser til børn, samt sangen: “Noget om helte”.


Vi dykker ned i Halfdans fantastiske og finurlige univers, og kommer også omkring hans venskab og tætte bånd til Benny Andersen og Johannes Møllehave. Der vil blive lagt op til både latter, fællessang og eftertænksom lytten.


Kurt Frimodt har lang erfaring i Aarhus som musiker, komponist, nodeskriver og klaverlærer. 

© Copyright. All Rights Reserved.